Et af de bedste eksempler jeg kender på brugen af kreative metoder, kommer fra den amerikanske terapeut Milton H. Erickson (1901-1980), som jeg blev introduceret til af min mentor på Stolpegård, chefpsykolog Rasmus Jordan (1924-1993).

Milton H. Erickson er kendt som det 20. århundredes betydeligeste fornyer af brugen af hypnose i terapi og berømt for sin evne til at udnytte alle sanser, og det hører med til hans kreative fantasi at han i sine terapeutiske forløb anvender et bredt register af metaforer, historier og iscenesættelser af bizarre opgaver, ofte med stor humor og indlevelse.

Et af de fineste udtryk for hans metode er en oplevelse fra hans eget liv.

På hans barndoms gård i Wisconsin, hvor der var uhyre langt imellem beboerne, stod der pludselig en dag en herreløs hest. Tilsyneladende løbet bort fra en anden farm.

Milton, der kun var omkring 12 år, overbeviste sin far om at han nok skulle finde ud af hvor hesten hørte til. 

Han satte sig op på den og lod hesten bestemme retningen.

Når den havde græsset for længe på en mark, førte han den tilbage på vejen, og så fortsatte hesten instinktivt hjemad.

Efter en halv dags ridt kom de tilbage til gården hvor den hørte til, og blev mødt af en farmer som glad og forundret spurgte hvordan han havde fundet vej?

Milton svarede at det var ikke ham, men hesten der selv havde fundet hjem. (1)