Går vi til udviklingspsykologer som Melanie Klein, Donald Winnicot, Michael Balint eller Heinz Kohut (7), lyder det samstemmende om de billeder de giver af hvordan psykisk heling kan finde sted, at det foregår dér hvor primærprocesserne regerer og hvor ikke-rationelle følelseserfaringer er normen.

Det er netop den proces der foregår i symboldrama. Man opnår en regression som tillader at klienten også kan anvende sin jegstyrke til konfliktbearbejdning. Det drejer sig ikke kun om konfliktløsning.

Klienten kan få det bedre bare ved at være i kontakt med den helende kraft som symbolerne indeholder. Man arbejder med konfliktløsning samtidig med tilfredsstillelse af tidlige arkaiske behov samt narcissistisk tilfredsstillelse. Leuner var også inspireret af Kohuts teorier.

Kraften i den symbolske gestaltning af den indre situation og det at få den spejlet fører i sig selv til en betydelig jegstyrke.

Denne spontane tilbagevenden til grundkonflikter (som vi så i forrige afsnit), respektivt til punkter for tilfredstillelse af arkaiske behov, er med til at drive terapien i den rigtige retning.